Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Martin Hvidt

Denne artikel er den anden i en serie, der har som mål at beskrive og analysere

den økonomiske udvikling i de arabiske Golf lande, de såkaldte GCC-lande:

Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og Emiraterne. Baggrunden for

denne artikelserie er det faktum, at ’Golfen’ selv i en situation med moderate

oliepriser og international finanskrise, tegner til at blive et væsentligt internation-

alt økonomisk kraftcenter i årene der kommer. Den første artikel omhandlede

Bahrain. Nærværende artikel vil se nærmere på landegruppens tungeste øko-

nomi, nemlig Saudi Arabien.

ANALYSE Januar 2009

Martin Hvidt: Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Saudi Arabien er kolossalt set i forhold til de mindre Golf-lande som Ba-

hrain, Qatar og Kuwait. Landet er 2,1 million kvadratkilometer, hvilket er ca.

50 gange så stort som Danmark. Landet har kystline både ud til Golfen på den

østlige side, og ud til Det Røde Hav på den vestlige side, og har dermed uhin-

drede muligheder for at udskibe olien enten gennem Golfen eller Suez-kanalen.

Det anslås at den saudiske befolkning i dag udgør ca. 28 millioner, hvoraf 5,5

millioner er migrantarbejdere fra andre mellemøstlige lande eller fra Asien.

Landet er tørt og ekstremt varmt, hvorfor kun 1,6 procent af arealet kan dyrkes

eller benyttes til græsning af dyr. Landet helt dominerende indtægtskilde er

olieproduktionen og den tilhørende petrokemiske industri. Landet råder over

ca. 25 procent af verdens kendte oliereserver, men ikke nok med det. Olien er

overordentlig billig at hæve og udskibe og tilmed af god kvalitet, hvilket bety-

der at den sælges til en højere pris end gennemsnitsprisen.

Der blev fundet olie i Saudi Arabien i 1938, men på grund af 2. Verdenskrig

startede eksporten af olie først i 1948. I perioden 1962 til 1973 koncentrerede

landet sig om at udbygge dets kapacitet til at hæve og udskibe olien, hvorfor

olieproduktionen kunne fordobles fra 1,6 mill. tønder om dagen (t/d) til 3,8. In-

vesteringerne i kapacitetsudvidelse fortsatte, stærkt hjulpet til at prisstigninger

på olie fra 1973. I 1980 opnåede Saudi Arabien således evnen til at hæve og ud-

skibe lige under 10 millioner t/d. På grund af forholdsvis lave oliepriser i

1980’erne og 1990’erne blev der ikke investeret i udbygningen af produktions-

kapaciteten. Væsentlige projekter er igangsat for at højne denne kapacitet under

indtryk af de høje oliepriser efter 2002. Indtægtssiden har varieret voldsomt.

Mens prisen på en tønde Arabian Light, som den Saudiske olie hedder i fags-

proget, lå relativt konstant omkring 1,8 dollars pr. tønde i 1960’erne, så steg den

2


markant under ’oliekrisen’ i efteråret 1973. I 1974 var prisen således 9.7 dol-

lars pr. tønde, i 1978 på 12.7 og steg kortvarigt til ca. 34 dollars i 1981 som føl-

ge af den iranske revolution og de påbegyndte krigshandlinger mellem Iran

og Irak. Mellem 1972 og 1981 oplevede Saudi Arabien en 25 dobling af deres

indtægter fra olien.

Efterfølgende faldt prisen på olie. Fra midt i 1980’erne og frem til slutningen

af 1990’erne holdt prisen sig på omkring 20 dollars, hvorefter den igen begynd-

te at stige, specielt efter år 2002, pga. af den internationale højkonjunktur. I juli

måned 2008 nåede prisen op på 147 dollars, hvilket justeret for inflation og den

lave dollarkurs, var en pris der lå en anelse over prisniveauet i 1981. Alt dette er

interessant fordi Saudi Arabiens økonomi er så tæt forbundet med olieprisen.

Skabelsen af en rentierstat

De let tjente indtægter fra olien har formet strukturen i landets økonomi. Kong

Saud, der blev konge i 1953 brugte olieindtægterne til at finansiere en overdå-

dig livsstil i kongehuset, samt til omfattende støtte til stammelederne og reli-

giøse ledere hvis loyalitet understøttede staten samt til en væsentlig udvidelse

af militæret. Først fra 1964 hvor kongefamilien afsatte kong Saud og erstattede

ham med Kong Faisal, begyndte nogle af oliemillionerne at blive anvendt til

udviklingsmæssige formål som fx bygning af veje, sygehuse, havne og anden

infrastruktur, der på sigt kunne bidrage til en udbygning af landets økonomiske

base.

Olien skabte det man kalder en rentierstat. Altså en stat hvor indtægterne fra

olie og gas fritog kongen (staten) fra at skulle beskatte befolkningen og

3


produktionen, hvilket igen vil sige at kongen ingen interesser havde i at op-

bygget et sundt og stærkt økonomisk fundament i landet. De rigelige og let

tjente oliemilliarder muliggjorde at staten blot behøvede at koncentrere sig

om én opgave, nemlig at fordele de store indtægter til de dele af befolkningen

hvis støtte og loyalitet de søgte.

I hele perioden 1950 til slutningen af 1990’erne har staten således oprettet og

drevet en række store virksomheder. Deres primære formål var socialt, nemlig

at skabe beskæftigelsesmuligheder for befolkningen og kun sekundært var der

et produktionsmæssigt sigte. Dvs. at de var betydeligt over bemandede. Den of-

fentlige sektor og ikke mindst forsvaret tjente ligeledes det mål at ansætte sau-

diske borgere. Via et højt lønniveau og meget favorable lønmæssige vilkår kun-

ne staten således ’købe’ befolkningens loyalitet og dermed politisk stabilitet i

landet. Endvidere etablerede man et omfattende system af subsidier til fx vand,

elektricitet, benzin, fødevarer, boliger osv. med det formål at give befolkningen

billige levevilkår.

Denne udvikling medførte en meget firkantet opdeling af arbejdsmarkedet.

Nemlig at den offentlige sektor stort set kun bestod af saudere, mens den priva-

te sektor, der jo må eksistere på markedsvilkår, næsten udelukkende ansatte

udenlandsk arbejdskraft. Selv efter væsentlige arbejdsmarkedsreformer siden år

2000 anslås det at kun 3% af den saudiske arbejdsstyrke er ansat i den private

sektor.

4


Uddannelse

Tim Niblock og Monica Malik refererer til en stor undersøgelse, der i slutnin-

gen af 1990’erne, blev foretaget af den private sektor. Heraf fremgår det, at le-

derne i den private sektor, der vel og mærke i helt overvejende grad er saudere,

mener, at den saudiske arbejdskraft er uanvendelig. Dels er den alt for dyr, men

hvad værre er, så er den hverken uddannelsesmæssigt eller holdningsmæssigt i

stand til at honorere kravene i den private sektor.

Det saudiske uddannelsessystem er opbygget med koranskolerne som forbil-

lede, og har således tilskyndet udenadslære og konsensustænkning. Og i jo hø-

jere grad Saudi Arabiske virksomheder integreres i verdensøkonomien, i jo hø-

jere grad er selvstændighed, kreativitet og problemløsende adfærd krav der stil-

les til en konkurrencedygtig arbejdskraft. På trods af forretningsverdenens øn-

ske om kandidater med tekniske kvalifikationer viste en undersøgelse fra 2003

at 44 % af de studerende, der afsluttede deres studier det år kom ud med en hu-

manistisk grad, og af dem mere end 20 % med end grad inden for islamiske stu-

dier. Skolesystemet formår heller ikke at give ungdommen den rette holdning

til arbejdslivet. De rigelige indtægter fra olien, og den måde staten har fordelt

dem i samfundet, har lært befolkningen, at der ikke er en sammenhæng mellem

indsats og belønning. Der er altså ingen økonomisk grund til at arbejde hårdt,

indgår i lange og besværlige uddannelsesforløb eller at starte ’fra bunden’ i en

virksomhed for med tiden at arbejde sig op i systemet. Dette er en del af det

værdisæt, der ligger i ’rentiermentaliteten.’

På den måde bærer det saudiske uddannelsessystem et meget væsentligt an-

svar for at sauderne hver kan eller ønske indtræde på et mere konkurrencebeto-

net arbejdsmarked.

5


Udviklingsplanlægning

Saudi Arabien har forsøgt at styre sin udvikling gennem udarbejdelse af øko-

nomiske udviklingsplaner. For hver 5-årig periode siden 1970 har der været ud-

arbejdet en plan, der har skitseret udviklingsmålene og det budget, der skulle

til for at nå disse mål.

Perioden 1970-85 blev karakteriseret af væsentlige omstillinger i den Saudi-

ske økonomi baseret på visioner om at skabe et moderne samfund. Oliesektoren

blev bragt under statslig kontrol, kapaciteten til at hæve og udskibe olien blev

udvidet betydeligt og der blev opbygget en betydelig petrokemisk industri,

som var internationalt konkurrencedygtig og som brugte olie og gassen som in-

put. Desuden blev der investeret i landbruget, der i midten af 1980’erne gjorde

landet selvforsynet med hvede, dog til en pris der lå 6 gange over verdensmar-

kedsprisen. Og sluttelig blev der investeret meget væsentligt i fysisk infrastruk-

tur og social infrastruktur (skoler, sundhedssystem osv.).

Perioden 1985 til 2000 kendetegnes ved væsentligt lavere olieindtægter og

dermed økonomisk smalhals. En del af de planlagte udviklingsprojekter blev

dog ført ud i livet for midler, der var blevet opsparede tidligere, men generelt

så man en opbremsning af økonomien. I denne periode vokser den private sek-

tor dog væsentligt. En af grundene hertil var at medlemmer af kongefamilien

begynder at investere dele af deres formuer i entreprenør virksomhed, fabrik-

ker og andre forretningseventyr. De dele af familien, der var tættest på Kongen,

nød godt af de privilegier og rettigheder det gav, og voksede sig stærke. Mod

slutningen af denne periode fremstod arbejdsløshed og underbeskæftigelse som

reelle problemer, og der blev igangsat væsentlige initiativer rettet mod at få fle-

re saudere i arbejde, dog uden nævneværdige resultater. Lønproblematikken,

6


holdningerne og uddannelsesniveauet matchede ganske enkelt ikke behovene

i den private sektor, og den offentlige sektor hverken kunne eller ville ansætte

flere saudere.

Perioden siden år 2000 har været karakteriseret af mange og betydelige refor-

mer i den saudiske økonomi. Ifølge Niblock og Malik var det i særdeleshed den

finansielle krise i slutningen af 1990’erne med udspring i Asien, der havde tryk-

ket olieprisen ned til et niveau tæt på niveauet fra 1970’erne, der havde fået de

reformvenlige kræfter omkring Kong Abdullah (1995->) til at indse at væsentli-

ge ændringer måtte laves. Hovedtanken i reformerne var at tiltrække investe-

ringer, både udenlandske men så sandelig også indenlandske, for på den vis at

give den private sektor bedre vækstvilkår.

For at opnå disse mål blev det set som helt afgørende at landet blev optaget

som medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Efter 8 år som observatør

og 4-5 års intensive forhandlinger blev Saudi Arabien optaget som medlem i

december måned 2005. Hermed blev verdens 13. største eksportør og 26. største

importør en del af det globale handelssamarbejde. I processen der ledte frem til

optagelsen indførte Saudi Arabien hele 42 nye love og skabte ni nye markedsre-

gulerende administrative enheder. Overordnet set bidrog disse love til at skabe

klarhed over de økonomiske processer og procedurer i landet, at sikre ophavs-

rettigheder, afklare ejerskabs forhold osv. Det er værd at præcisere at reformar-

bejdet udelukkende har drejet sig om økonomiske forhold, dvs. ikke politiske.

Dette meget betydelige reformarbejde har gjort det nemmere at åbne, drive og

lukke en virksomhed i Saudi Arabien. Verdensbankens Doing business indeks

indplacerer således nu landet som det mest forretningsvenlig land i Mellemø-

sten foran Bahrain, Israel, Qatar og Emiraterne. Men mere bemærkelsesværdigt

er det at landet indrangeres som det 16 mest forretningsvenlige land i verden.

7


Til sammenligning ligger Danmark på en 5. plads, Island på en 14. plads, Sve-

rige på en 17. plads Schweiz på 21. plads og Tyskland på en 25. plads. Refor-

marbejdet indbragte i 2006 Saudi Arabien titlen som året Top Reformer af Ver-

denbanken.

Flere reformer?

Der er ingen tvivl om, at Kong Abdullah og hans støtter brugte anden halvdel

af 1990’erne på at forberede og skabe opbakning bag de reformer vi har set efter

årtusindskiftet. Og de blev godt hjulpet af den lave oliepris i slutningen af

1990’erne i forsøget på at skabe et godt politisk afsæt for reformerne. Det fak-

tum at reformerne er fortsat, selv i den situation med ekstrem pengerigelighed,

der har karakteriseret perioden fra 2002 til 2008, må være et udtryk for, at der er

opbygget væsentlige politiske kræfter bag processen.

Men betyder det at Saudi Arabien nu har gjort op med tidligere tiders lukket-

hed, ugennemsigtighed og markedsfjentlighed? Ifølge Niblock og Malik er sva-

ret nej. 50 år med olien har skabt et samfund og en samfundsorden, der bygger

på at borgerne, og i særdeles de borgere kongehuset ser sin fordel i at knytte tæt

til sig, nyder ekstreme fordele, i form af privilegier; høj løn, adgang til lukrative

kontrakter osv. Det samme gælder i endnu mere udtalt grad for de mere end

5000 prinser og prinsesser kongehuset omfatter. Så det siger sig selv, at ethvert

reforminitiativ, der forsøger at beskære omfanget af privilegier til denne store

klasse privilegerede, vil møde betydelig modstand. Og i politik plejer man ikke

ustraffet at fjerne væsentlige privilegier fra sine støtter.

8


De reformer der er lavet, danner en vigtig lovgivningsmæssig ramme om-

kring private investeringer i landet og driften af virksomheder i den private

sektor. Og på den vis kan landet håbe på at nogle af de anslåede 500 milliar-

der dollars som Saudiske statsborgere har placeret i udenlandske banker og fir-

maer kan ’vende hjem’ og gavne landet i form af arbejdspladser. Men hvor

åbent er landet reelt for udenlandske investeringer? Kan udenlandske virksom-

heder, banker, finansieringsinstitutioner, reelt operere på det Saudiske marked?

I hvor høj grad er staten villig til at afgive dens monopol inden for brede områ-

der af økonomien? Endvidere kan man spørge om i hvor høj grad statslige kon-

trakter, fx på større bygge projekter, veje, drift af lufthavne osv. bliver udbudt i

åben licitation. Mange vil mene at Saudi Arabien fortsat i mange år vil favorise-

re styrets ’venner’ med sådanne kontrakter. Så hvor det på den ene side er ble-

vet nemmere at åbne en virksomhed, så synes der på den anden side at være

lang vej igen, før man kan tale om et egentligt frit marked at operere på.

Der skal altså flere reformer til. Spørgsmålet er hvorvidt momentet i reform-

bestræbelserne bliver opretholdt? Mens det er uklart hvordan finanskrisen vil

påvirke reformprocessen, så er det et altoverskyggende problem i landets øko-

nomi, som synes at presse for yderligere reformer, nemlig beskæftigelses-

spørgsmålet. I dag er 70% af befolkningen under 30 år, hvilket betyder at mas-

sevis af unge mennesker vil komme ud på arbejdsmarkedet i de næste mange

år. Den sidste 5 års plan anslår således at der i perioden 2010 til 2020 skal etab-

leres 255.000 jobs årligt, blot for at følge med i tilvæksten. Det er i sig selv en

enorm indsats at få en økonomi til at skabe jobs i det omfang. Men problemet er

faktisk væsentligt større end overstående tal viser. For tallene er beregnet ud fra

de nuværende forhold, hvor kun ca. 35 % af befolkningen i den erhvervsaktive

alder er på jobmarkedet. Denne deltagelsesprocent er blandt de laveste (i Euro-

9


pa er den 45 %) og det skyldes, at kun ca. 5 % af kvinderne i den erhvervsakti-

ve alder er på arbejdsmarkedet. Så forestiller man sig, at flere kvinder i de

kommende årgange af unge saudere også melder sig på arbejdsmarkedet, så

bliver kravene til jobskabelse blot endnu større.

Fortsatte reformer skal der således til for at økonomien kan løse de sam-

fundsmæssige og sociale problemer, der er forbundet med arbejdsløshed og un-

derbeskæftigelse. Niblock og Malik ser i den sammenhæng ingen vej uden om

en væsentlig reform af uddannelsessektoren, samt, og måske vigtigst, at lønni-

veauet i hele den offentlige sektor sænkes. For før den saudiske arbejdskraft ko-

ster det samme i løn som den udenlandske, vil der ikke eksistere noget incita-

ment til at ansætte saudere og dermed ikke noget incitament til at de saudiske

unge varetager nogle af de over 5 millioner jobs som den udenlandske arbejds-

kraft i dag varetager. Justeringen af lønniveauet vil dog ikke i sig selv influere

på mængden af kvinder i beskæftigelse, men den vil skabe muligheden for at

saudiske mænd, såvel som kvinder overhovedet kan komme ud på arbejdsmar-

kedet.

Så opsummerende kan det siges at reformprocessen inden for det økonomi-

ske område er godt begyndt i Saudi Arabien, men langt fra fuldendt.

Referencer:

CIA World Factbook. Website besøgt 22. december 2008,

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sa.html

1

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sa.html


Niblock, Tim og Monica Malik (2008): The Political Economic of Saudi Arabia.

London: Routledge.

World Bank: Doing business index. Website besøgt 22. december 2008,

http://www.doingbusiness.org/economyrankings/

1

http://www.doingbusiness.org/economyrankings/

Date post:	09-Dec-2023
Category:	Documents
Upload:	southerndenmark
View:	0 times
Download:	0 times

Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Documents